Om Dansk Brugmansia Selskab

Stedet hvor englevenner mødes

I sommeren 2019 mødtes nogle entusiastiske engletrompet avlere til et engletræf. Som altid var der godt humør samt masser af snak og udvæksling af gode råde og erfaringer.

I denne snak opstod der en idé om at lave et stærkt fællesskab omkring trompetenglene, som alle trompetengle-interesserede i hele Danmark - ja måske hele Norden, kunne få glæde af - idéen om Dansk Brugmansia Selskab.

 

Den 24. november 2019 mødtes 9 personer og stiftede foreningen. Da alt var faldet på plads - vedtægter, hjemmeside, bank, mobilepay og diverse andre dokumenter var i orden - kunne vi endelig byde velkommen i Dansk Brugmansia Selskab.

 

Foreningen blev startet onsdag d. 20 maj 2020.

 

Vi har sat os nogle mål for foreningen, som vi hele tiden arbejder på at forbedre og udvikle, så vi i fællesskab med vores medlemmer kan blive det stærke fællesskab som vi drømmer om. Først af alt, så satser vi på at afholde rigtigt mange engletræf i hele Danmark. 

 

Planen er at al vores aktivitet kommer til at foregå på vores facebook side

 

Formålet med denne forening er:

  • At udbrede kendskab og viden om Engletrompeter/Brugmansia i Danmark
  • At have en fælles platform, hvor vi nemt kan kommunikere med hinanden
  • At købe og sælge planter - af hinanden og i fælleskøb fra udlandet.
  • At få tips, gode råd og vejledning fra andre medlemmer
  • At hygge sig med andre der er ramt af samme ”virus”
  • At arrangere sammenkomster i forskellige haver rundt om i landet
  • At afholde markedsdage
  • At arrangere indkøbsture til Brugmansia/engletrompet forhandlere i andre lande
  • At holde sig opdateret med nyt om Brugmansia/engletrompet
  • At bruge vores  Facebook gruppe for medlemmer.