Søndag d. 27/9-2026 afholdt foreningen vinterklargøringskursus hos Ruth Søborg i Aabybro.
Der var stor deltagelse, og alle fik ny viden med sig hjem.
Efter at have rodbeskåret/topbeskåret en gammel opstammet engel (Cosy Lebau), og topbeskåret en busket (SB Horus) engel og gode snakke om både stiklinger af det afklippede og hvordan man opbevarer gennem vinteren– var der frit valg af stiklinge klipning i det dejlige store drivhus Ruth har til rådighed.
Det var også i drivhuset at næsten alle fik kage og kaffe – nogle måtte sidde udenfor, hvor de kunne finde en plads – for der var trængsel omkring kaffebordet. Dejligt at se så mange, både medlemmer af foreningen, men også deltagelse af forhåbentligt nye medlemmer af foreningen eller andre der bare lige som os i foreningen, holder af engletrompeter.
At engle kan bliver rigtig høje – fik vi ved selvsyn konstanteret – for rigtig mange af Ruth´s engle er meget høje – omkring 2.50 til 3 meter med kæmpestore blomster – men der var også miniature blomster i form af Acnistus – som betegnes som en mini-engel.